Hjulskift

Her kan du finde alt tilbehør til hjulskift, opbevaring af dæk og meget andet. Du kan også finde praktiske værktøjer til at måle dækmønster og dæktryk nemt og hurtigt. 

Alt tilbehør til hjulskift og dæk

Det behøver ikke være svært og tidskrævende at skifte dæk. Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på dine dæk, da de er bilens eneste kontakt med vejen. Her på siden finder du alt til skift og opbevaring af dæk samt tjek af luft- og dæktryk.

Vi kan alle blive ramt af en punktering. Bruger du et reparationssæt, kan du reparere punkteringen på vejen. Selve reparationen holder op til 800 km. Det giver dig rigeligt med tid til at komme hjem eller til mekanikeren. Husk, at du med et FDM-medlemskab med vejhjælp har fri lapning og hjulskift. Det betyder, at vi klarer det hele for dig, hvis uheldet er ude. 

Når du har foretaget hjulskiftet, er det vigtigt, at du ikke bruger det punkterede dæk igen – medmindre det er repareret hos en professionel. Der er nemlig kun tale om en midlertidig reparation med f.eks. et reparationssæt. Når du får skiftet et dæk, bør du altid skifte det modsatte dæk på akslen også. Med andre ord bør du skifte dine dæk parvis eller alle fire samtidig. De nyeste dæk bør altid være monteret på bagakslen. Det giver det bedste greb.

Er du til gør-det-selv eller gør-det-for-mig?

Nogle vil klare et hjulskift selv, mens andre gerne vil slippe for at få beskidte hænder. Hvis du selv vil klare arbejdet, kan du finde alt relevant udstyr her i netbutikken. Nedenfor kan du se det typiske udstyr til hjulskift, hvis du selv vil gøre det:

Vi har flere forskellige slags udstyr end de nævnte – og flere af samme slags. Du kan se alt udstyr til hjulskift i denne kategori. Du kan sortere efter navn og pris. 

Hvis du ikke har plads til dækkene derhjemme, kan du ofte få dem opbevaret for et mindre beløb hos f.eks. et dækcenter. Hvis du er til gør-det-for-mig, når det kommer til hjulskift, er der også hjælp at hente hos FDM. Har du et premium-medlemskab med vejhjælp, opbevarer vi dækkene for dig gratis. Vi kan hjælper også gerne med selve hjulskiftet. 

Husk sikkerheden ifm. hjulskift på vejen

Hvis du er punkteret på vejen, kan du nemt selv klare hjulskiftet, hvis du har det rette udstyr med. Til et hjulskift skal du bruge en donkraft, en hjulnøgle, en momentnøgle og en dæktrykmåler. En flaskedonkraft er typisk et godt og praktisk valg til arbejdet i vejkanten. 

Det er ikke alt udstyr til hjulskift, du behøver købe. F.eks. kommer nogle biler med donkraft og hjulnøgle i bagagerummet. Momentnøglen følger dog aldrig med. 

Det er ikke kun værktøjet, der skal være i orden, når du skal skifte hjul på vejen. Sikkerheden skal være i orden, så der ikke sker yderligere uheld. Du bør derfor som minimum altid have en advarselstrekant samt en refleksvest i bilen. Vi anbefaler, at du køber vores sikkerhedspakke, der også indeholder et førstehjælpssæt. Indholdet er desuden lovpligtigt i flere europæiske lande.

Vær opmærksom på dækmønster og -tryk

Det er vigtigt, at du altid er opmærksom på dækmønster og -tryk. Du bør altid tjekke begge ting ifm. et hjulskift – både de gamle og nye dæk. Du kan også få automatisk temperatur- og dæktryksmåling (TPMS) med dæktryksensorer. Vi anbefaler, at du altid kører med dæk, der passer til årstiden samt med samme dæktype på samme aksel. 

Dæktrykket kan du ikke se med det blotte øje. Her er en digital dæktryksmåler særlig brugbar – du kan også få en fodpumpe med indbygget trykmåler. Et lavt dæktryk kan resultere i et øget brændstofforbrug. Faktisk kan et dæktryk, der er bare 0.6 bar for lavt, også reducere dækkets levetid med helt op til 50%. 

Dækmønsteret er også meget vigtigt. Mønsterdybden er nemlig afgørende for bremselængden, vejgreb og akvaplaning. Lovkravet for dækmønster i Danmark er 1.6 mm. Vi anbefaler dog, at dine dæk som minimum har 3 mm. dækmønster. Er det under dette, er det tid til et dæk- og hjulskift. Du kan nemt tjekke dette med en digital dækmønstermåler

Antal Pr. side Sorter
Top