Bilvask

En manuel bilvask giver et bedre resultat end en hurtig tur i vaskehallen. Resultatet holder også længere – især hvis du bruger lakforsegler og polish. Brug i stedet pengene på gode produkter. Vores professionelle bilplejeprodukter gør det til en sand fornøjelse at vaske bilen i hånden.

En manuel bilvask er bedre end vaskehallens

Det er nok at vaske bilen én gang om måneden. Selvom du sværger til vaskehallen, bør du afsætte tid til at vaske bilen ved håndkraft 2-4 gange om året – f.eks. hvert kvartal. Med en kort vaskebørste og lidt knofedt kommer bilen til at funkle i solen på ingen tid. 

Der er ingen grund til at bruge penge på en vaskehal, når du kan klare bilvasken hjemme – endda ofte med et bedre resultat. Vaskehaller vil nemlig typisk kun give en overfladisk vask, hvor en manuel bilvask kommer rundt over det hele. Så det er frem med svamp og slange, hvis bilen skal være ordentlig ren.

En nyvasket bil er et flot syn. Vaskehallen kan være god til en hurtig bilvask i dagligdagen. Den kommer dog ikke rundt de kritiske steder som f.eks. bilens kanter. Derfor kan det ofte bedre betale sig at bruge pengene på en god svamp og en skyllefri autoshampoo, der ikke giver vaskeridser. 

Professionelle bilplejeprodukter til bilvask

Bilvasken indeholder forskellige stadier. Der er en forvask, den manuelle bilvask og efter vasken. En insektfjerner-spray er f.eks. en del af forvasken – brug en insekt- og tjæresvamp, så du ikke ridser overfladen. Forvasken løsner skidt og snavs, og gør bilen klar til at blive vasket. 

Start med at spule bilen med vand. Dæk den herefter med skum. Det gør du nemt med et skumlansekit til vandslangen. Det er også nemt at lave sin egen skumvask med skumlansen, da den har en beholder med koncentreret bilshampoo. Mængden af skum kan doseres direkte på lansen. 

Så kommer vi til selve bilvasken. Her skal du bruge en mikrofiberklud eller et ægte vaskeskind. Vi har også samlet en skyllefri vaskepakke. Den indeholder alt til en miljøvenlig og effektiv manuel bilvask. 

Sidste del er efterbehandlingen. Det kan du læse mere om i det sidste afsnit. 

Start med motoren og slut af med kabinen

Det er surt at sværte olie og andre klæbrige substanser ud over en nyvasket motor og bil. Derfor bør du altid starte med en effektiv motorrens. Når du er færdig med motoren, skal den selvfølgelig også have en omgang under selve bilvasken.

Rengøringen af kabinen bør være sidste del af en manuel bilvask derhjemme. Du skal nemlig typisk ind i selve bilen og tørre bl.a. dørpaneler efter. Det giver en naturlig overgang til den indvendige bilpleje. Så slipper du for at tørre de samme paneler af flere gange.  

En manuel bilvask behøver ikke være kedelig – tværtimod. Sæt noget god musik på, og nyd arbejdet. Gør det f.eks. i weekenden, hvor der ikke er noget, du skal nå. Det er en hel afslapningsøvelse i sig selv, og du kan tage alle de pauser, du vil. Resultatet vil tale for sig selv.

Når du er færdig med at vaske bilen

Når du er færdig med at vaske bilen, stråler den om kap med solen. En shampoo med voks giver ekstra lang beskyttelse og en strålende glans. Hvis du vil, kan du sagtens stoppe her. Vi anbefaler dog en effektiv lakforsegling én gang om året. Vaskehallens forsegler kommer ikke ud i krogene.

Med polish får du en rigtig flot polering, der holder i lang tid. UltraGlozz Super polish holder f.eks. i op til 18 måneder. Med en manuel bilvask og polering får du nemt et resultat, der holder i meget lang tid. 

Blandt vores professionelle bilplejeprodukter har vi også bilvoks og polish. Vi har blandt andet polermaskiner, der gør poleringen til en leg. Vi har selvfølgelig også de klassiske polerklude i sortimentet. Voks og polering sætter en tydelig prik over i’et, så du (endnu mere) stolt kan vise bilen frem. 

Antal Pr. side Sorter
Top